Kategori: Dokumentarprogrammer

Cirkus Probana

Probana giver ansatte besked på at bruge dæknavne og oprette falske profiler for at sælge lederkurser. Direktøren selv kalder sig Sofie Friberg.

På Linkedin lokker den smukke Sofie Friberg danske erhvervsledere med tilbud på nye lederkurser. Men erhvervslederne ved næppe, at det slet ikke er den kønne, unge uddannelseskoordinator fra Probana, der sidder bag tasturet, men derimod ofte firmaets midaldrende direktør Peter Joensen. Sofie Friberg findes ikke i virkeligheden, og profilbilledet er et modelfoto – købt og betalt af direktøren, så han kan friste erhvervsledere under sit kvindelige alias. Over for Operation X bekræfter Peter Joensen, at han har optrådt under navnet Sofie Friberg.

Cirkus Probana

Operation X i aften kl. 20.00

”Gode ledere skaber glæde” og ”Arbejdsglæde ses på bundlinjen”. Kursusvirksomheden Probana gør meget ud af at fortælle om vigtigheden af et godt psykisk arbejdsmiljø i de reklamer, der skal få danske chefer til at købe et lederkursus.

Men som det fremgår af Operation X, har de firmaer, der tjener penge på undervisning i arbejdsmiljø, svært ved selv at levere varen. Probana er – ifølge egne oplysninger – Nordens førende inden for lederuddannelse, og det mest kendte af en række kursusvirksomheder ejet af Peter Joensen.

Her er et udpluk fra Peter Joensens mails til de ansatte:

  • – Vi gider ærligt talt ikke se på idioter herinde som bare dalrer den af. Blot så I er orienteret, så bortviser vi de af jer, som ikke har fattet dette nu!
  • – For de af jer, som har skabt uro, ballede eller direkte har sløset den af i de forgange dage, uger … I får altså et lille prik i dag kl 15.00. Nogle af jer først i morgen.
  • – Måske sidder du lige nu og er årsag til at din sidemand bliver fyret i eftermiddag. SE AT KOMME I GANG.
  • – Jeg er flintrende ligeglad med, hvem jeg støder på næste gang – Hvis vedkommende står med sin ”skyr anretning”, bananer eller Nutella madder, så ryger vedkommende ud!
  • Se mere på TV2.dk

http://nyheder.tv2.dk/erhverv/2016-11-10-firma-underviser-andre-i-arbejdsmiljoe-er-selv-et-raedselsregime-for-de-ansatte

Kursuskongens beskidte metoder

 

Vi kigger nærmere på kursus-virksomheden Probana. Måske har du set deres reklamer på facebook, i landets dagblade eller modtaget spam fra et af de mange firmaer, i det de selv kalder Nordens førende uddannelseskoncern. Men man skal ikke kradse særlig meget i lakken før der dukker mystiske ting op i virksomheden. For eksempel falske medarbejdere med opdigtede identiteter.

Vi undersøger hvad der gemmer sig bag Probanas pæne facade, og tjekker hvad det egentlig er man får for pengene, når man køber sig ind på deres uddannelser.

Hvis du har misset udsendelsen kan den findes på play.tv2.dk

Operation X afslører arbejdsgivere

Med skjult kamera afslører vi i aften, hvordan visse arbejdsgivere kræver den løn de udbetaler til udenlandske studerende tilbage igen. Argumentet er at de studerende med en ansættelses kontrakt fra arbejdsgiveren kan få SU, og derfor mener nogle at det må være løn nok i sig selv. Men det kræver en rigtig ansættelses kontrakt og en rigtig løn-overførsel før SU myndighederne ryger i fælden og godkender SU-ansøgningen. I aften sætter vi de danske arbejdsgivere i stævne og spørger dem om, hvordan de kan forsvare at udnytte de udenlandske studerende på den måde.

Torsdag den 26 maj. klokken 20.00 på TV2

 

Operation X vinder FUJ prisen for anden gang

TV 2s dokumentarprogram ’Operation X: Den store job-fidus’ blev hædret i weekenden, da Foreningen for Undersøgende Journalistik uddelte priser til de bedste projekter inden for undersøgende journalistik. Det er anden gang, at ’Operation X’ vinder den prestigefyldte pris.

FUJ-prisen, som blev uddelt i weekenden, er en af de mest prestigefyldte priser inden for undersøgende journalistik. I kategorien Bedste undersøgende journalistik på tv vandt TV 2s ’Operation X’ for programmet ’Den store job-fidus’.  Da FUJ-prisen blev uddelt i 2011, gik den også til Morten Spiegelhauer og redaktionen bag ’Operation X’.

Morten Spiegelhauer konfronterede arbejdsgivere
I programmet ’Den store job-fidus’ gik Morten Spiegelhauer helt tæt på nogle af de arbejdsgivere, der suger store offentlige tilskud til sig gennem bl.a. aktiveringsordninger som jobrotation. Programmet undersøgte også, om de kommuner, der har ansvaret for, at alt går rigtigt til, i virkeligheden sover i timen.

– Vi er rigtigt glade for den anerkendelse, som prisen er udtryk for. Den vidner endnu en gang om, at ’Operation X’-redaktionen er en af landets absolut bedste, når det gælder undersøgende journalistik, siger TV 2s dokumentarredaktør Lasse Bjerre og fortsætter:

– Jeg har stor respekt for, at Kasper Vilsmark, Morten Spiegelhauer og den øvrige redaktion er i stand til år efter år at levere journalistik af så høj klasse og formidle selv det mest vanskelige stof på en så veloplagt og forståelig måde, som det sker i programmerne. Det er faktisk ret godt gået.

Afsløringer førte til ændrede regler

Afsløringerne i programmet ’Operation X: Den store job-fidus’ har fået konsekvenser i form af blandt andet ændrede regler og strammere kontrol med arbejdsgivere.

Juryens begrundelse for, hvorfor ’Operation X’ vandt prisen for bedste undersøgende journalistik på tv var:

”Programmet er båret af en imponerende research, og metodisk har journalisterne udvist stor dygtighed og kreativitet i deres brug af blandt andet skjult kamera og muldvarpe i de firmaer, der udnytter jobrotationsordningen. Journalisterne imponerer også ved at have researchet i flere forskellige lande for at grave historien ud.”

Modtagere af FUJ-prisen belønnes først og fremmest for at grave grundigere, mere konsekvent eller mere kreativt end de fleste og for at lægge ny og væsentlig viden frem for offentligheden.

Bag dramaet om DONG

41128338-d2f24c5d4efcc1f53a966d83bea05506

I januar gennemførte finansminister Bjarne Corydon (S) det omstridte salg af 19 procent af aktierne i det danskejede energiselskab DONG Energy til verdens største investeringsbank, Goldman Sachs. Det skete på trods af højlydte protester fra befolkningen og en lang række politikere. DONG-salget førte endda til, at SF trak sig fra regeringen.

Men hvad skete der egentlig? Og var det korrekt, da medierne advarede om, at Goldman Sachs opererer via en selskabskonstruktion, som fritager de endelige investorer for at betale skat af aktieudbyttet?

Disse spørgsmål forsøger Morten Spiegelhauer at besvare i dokumentaren ‘Bag dramaet om DONG‘ onsdag aften, hvor han tager til Luxembourg for at se nærmere på den selskabskonstruktion, Goldman Sachs har foretaget aktiehandelen igennem. Her viser det sig bl.a., at Goldman Sachs har 174 selskaber registreret på den samme adresse. Se videoklip øverst.

Selskabskonstruktion blev ændret før endelig handel
Da aktiesalget til Goldman Sachs oprindeligt blev bragt på banen, skulle handelen skulle foregå gennem selskabet Broad Street Principal Investments, som har adresse i New York. Dermed ville Goldman Sachs være tvunget til at betale skat i USA. Med en ejerandel på 19 procent vil aktieudbyttet svare til omkring 650 millioner kroner årligt fra 2016.

Før handelen blev endeligt underskrevet, oprettede Goldman Sachs imidlertid et nyt selskab, New Energy Investment, som har adresse i Luxembourg, og som via de to underselskaber New Energy I og New Energy II lader pengene “strømme igennem” til en række selskaber og fonde på Cayman Islands og i den amerikanske stat Delaware, hvor skatteprocenten er 0. Herved vil de endelige investorer kunne modtage aktieudbyttet uden at betale skat.

Hvis der virkelig er tale om den form for “gennemstrømningsselskaber”, er Goldman Sachs’ selskabskonstruktion i strid med de danske skatteregler. Til gengæld er det ikke forbudt ifølge den nuværende EU-lovgivning, hvor det såkaldte moder-/datterselskabsdirektiv gør den form for transaktioner mulig. Netop nu arbejder EU, bl.a. med støtte fra den danske regering, dog på at få lukket den såkaldte “Luxembourg-finte”, og et ændringsforslag er for øjeblikket under behandling.

Skatte-ekspert: Det er politisk dumt
Ifølge rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet Christen Amby, der medvirker i dokumentaren, tyder alt på, at Goldman Sachs’ selskabskonstruktion er beregnet på at slippe uden om udbytteskatten. Men bevisbyrden er svær at løfte.

– Det er svært at bevise, om pengene går videre til skattely eller ej. Som EU-reglerne er nu, har Luxembourg ikke pligt til at oplyse, hvor slutdestinationen for pengene er, og man er nødt til at have mere håndfaste beviser end en snørklet selskabskonstruktion for at påvise, at der ikke bliver betalt skat, siger Christen Amby til tv2.dk.

Den danske stat har tidligere – gennem SKAT – tabt en lignende sag mod Goldman Sachs’ investering i rengøringsfirmaet ISS. Af samme grund arbejder skatteministeriet på at få ændret EU-reglerne og lægge pres på Luxembourg. Et udtryk for dobbeltmoral fra dansk side, mener Christen Amby.

– Man kan ikke på den ene side i skatteministeriet arbejde på at ændre reglerne, samtidig med at et andet ministerium (finansministeriet, red.) udnytter dem til sidste dato. Staten skal trods alt have en sammenhæng – med én regering og én stat  Sådan som jeg ser det, er det ikke ulovligt, men det er politisk dumt, konstaterer han.

Når velfærden sættes til salg

Se med når Morten Spiegelhauer undersøger, hvad der sker, når vi sætter vores velfærd til salg. Vi sender det første af tre programmer på onsdag kl. 21.15 på TV 2 #tv2valg #dkpol

Opslået af Operation X på 1. juni 2015

Det første program i serien ’Velfærd til salg’ sendes onsdag 3. juni. (Fotos: Monday Production / TV 2)

I en ny dokumentarserie sætter TV 2 fokus på vores velfærd og ser på, om vi kan få mere for vores skattekroner ved at lade private firmaer drive børnehaver, skoler og plejehjem.

Mens valgkampen er i fuld gang, undersøger TV 2 og Morten Spiegelhauer i tre programmer, ’Velfærd til salg’, hvordan det går, når private firmaer skal levere billigere pasning og pleje af vores børn og svageste borgere. De tre dokumentarprogrammer tager seerne med rundt i hele landet og giver et unikt indblik i den privatdrevne velfærd, der af eksperter og politikere fremhæves som foregangseksempler.

Vores velfærdssystem koster mange penge og er derfor under hårdt pres. Mange tvivler på, at vi overhovedet har råd til offentligt betalt børnepasning, skolegang og ældrepleje i fremtiden, medmindre vi gør noget drastisk. Blandt vores politikere er der bredt flertal for, at private firmaer i højere grad skal konkurrere om at levere de bløde velfærdsopgaver. Det skulle gøre det både bedre og billigere.

Men kvaliteten af bløde velfærdsopgaver som pasning og pleje er meget svær at måle, og hvordan konkurrerer man om noget, som ikke kan måles? Ofte ender det med en konkurrence om noget langt mere konkret, nemlig laveste pris. Og det går langt fra altid, som politikerne håber, når de lader firmaerne konkurrere om at levere velfærd til den laveste pris.

Danskernes velfærd er et af de varmeste emner i valgkampen, og Morten Spiegelhauer besøger også Christiansborg for at tage temperaturen på partiernes holdninger til den bløde velfærd. Det viser sig, at konkurrenceudsættelse af den bløde velfærd til private er en politisk slagmark.

Morten Spiegelhauer, hans mor og Harriet Spiegelhauer på 105 år på kommunalt plejehjem.

Fra kommunalt til privat: Pleje under pres
Det første program i serien ’Velfærd til salg’ sendes onsdag 3. juni. Her undersøger Morten Spiegelhauer, hvad der sker med det kommunale plejehjem Søhusparken i Ebeltoft, efter politikerne beslutter sig for at overlade driften til plejefirmaet Forenede Care.

Det privatdrevne plejehjem skal være et fyrtårn blandt landets plejehjem og bliver endda fremhævet som et godt eksempel af regeringens egen Produktivitetskommission. Men nu står tidligere medarbejdere og pårørende frem og fortæller en helt anden historie end det glansbillede, som ellers bliver tegnet af Søhusparken.

Hjemmehjælp til laveste pris: Konkursboet gøres op
I program nummer to onsdag 10. juni følger Morten Spiegelhauer igennem et år kommunernes eksperiment med at lade private firmaer konkurrere om at levere hjemmehjælp og -pleje til den laveste pris.

I Kolding skal fire firmaer forsøge at levere pleje til kommunens svage borgere til en 25 procent billigere pris. Resultatet bliver langt fra det, som lokalpolitikerne garanterer borgerne, og tilbage står fortvivlede ældre – og plejefirmaer i økonomiske ruiner.

Privat eller offentlig børnepasning
Det tredje program i serien ’Velfærd til salg’ sendes torsdag 11. juni, og det tager sit udgangspunkt i, at flere og flere af vores børn går i private vuggestuer og børnehaver. En lovændring har gjort det lovligt at lade private hive overskud ud af driften af daginstitutioner.

Ifølge politikerne er der ingen, der udnytter den mulighed, men Morten Spiegelhauer viser, hvordan der rent faktisk bliver trukket profit ud, og ifølge forældre og ansatte kan det mærkes på kvaliteten. Og den næste mulighed for privat indtjening kan meget vel være vores skoler, for nu foreslår eksperter at se nærmere på fordele og ulemper ved at udlicitere vores folkeskoler. Morten Spiegelhauer besøger Sverige, som i stor stil har åbnet op for at tjene penge på skoledrift.

Kampfly for milliarder

foto: Peter Mühlhausen/TV2

foto: Peter Mühlhausen/TV2

Vi undersøger Danmarks indkøb af nye kampfly. For om kort tid skal udvalgte politikere træffe et afgørende valg om, hvilket kampfly der skal afløse vores snart udtjente F16’ere.

Indkøbsprocessen er foregået uden den store opmærksomhed fra offentligheden. Men der er tale om en investering på helt op mod 90 milliarder skattekroner i flyenes levetid, og det er os alle sammen, der er med til at betale.

Derfor forsøger vi nu at kaste lys over det, der er kaldt ”århundredets våbenhandel”, inden beslutningen træffes. Det sker i dokumentarprogrammet ’Kampfly for milliarder – bag lukkede døre’ onsdag 11. november på TV 2.

Kampfly for milliarder – bag lukkede døreSelvom det ikke er et egentligt Operation X program, vil vi gerne reklamere for aftenens TV 2 dokumentar. Her undersøger Morten Spiegelhauer århundredets våbenhandel. Vi skal snart købe nye kampfly – en investering på op mod 90 millarder kr. Selv om der er tale om et af danmarkshistoriens største offentlige indkøb, kommer beslutningen til at blive truffet bag lukkede døre. TV 2 kl. 20.50.

Opslået af Operation X på 11. november 2015

Undgå IC4-skandale med vinger
Alle er enige om, at Danmark for alt i verden skal undgå en ny IC4-skandale. Men samtidig er mange også enige om, at der findes én klar favorit blandt kandidaterne, nemlig Lockheed Martins F35. Kampflyet er resultatet af Joint Strike Fighter-programmet, hvor meningen var at udvikle verdens bedste kampfly til en billig pris.

Men udviklingsprojektet har gennem årene været forfulgt at problemer, forsinkelser og massive budgetoverskridelser. Det betyder, at flyet endnu ikke er færdigudviklet, og at der derfor stadig hersker usikkerhed omkring vigtige forhold såsom, hvor meget flyet kommer til at koste, og hvor godt det kommer til at virke.

Europa eller USA
Valget af nye kampfly er ikke bare et spørgsmål om, hvilke fly der bedst løser de opgaver, vi skal bruge dem til. Økonomien og muligheden for at skabe danske arbejdspladser er også med i overvejelserne. Men ifølge eksperter kan det være spørgsmålet om politiske alliancer, der kan blive det helt afgørende, når Danmark skal vælge kampfly. Og her står valget mellem Europa og USA.

Vi rejser både på tværs af Atlanten og ned i Europa for at se på, hvad vores skattekroner skal bruges på, og hvad vi får til gengæld.