Bag dramaet om DONG

41128338-d2f24c5d4efcc1f53a966d83bea05506

I januar gennemførte finansminister Bjarne Corydon (S) det omstridte salg af 19 procent af aktierne i det danskejede energiselskab DONG Energy til verdens største investeringsbank, Goldman Sachs. Det skete på trods af højlydte protester fra befolkningen og en lang række politikere. DONG-salget førte endda til, at SF trak sig fra regeringen.

Men hvad skete der egentlig? Og var det korrekt, da medierne advarede om, at Goldman Sachs opererer via en selskabskonstruktion, som fritager de endelige investorer for at betale skat af aktieudbyttet?

Disse spørgsmål forsøger Morten Spiegelhauer at besvare i dokumentaren ‘Bag dramaet om DONG‘ onsdag aften, hvor han tager til Luxembourg for at se nærmere på den selskabskonstruktion, Goldman Sachs har foretaget aktiehandelen igennem. Her viser det sig bl.a., at Goldman Sachs har 174 selskaber registreret på den samme adresse. Se videoklip øverst.

Selskabskonstruktion blev ændret før endelig handel
Da aktiesalget til Goldman Sachs oprindeligt blev bragt på banen, skulle handelen skulle foregå gennem selskabet Broad Street Principal Investments, som har adresse i New York. Dermed ville Goldman Sachs være tvunget til at betale skat i USA. Med en ejerandel på 19 procent vil aktieudbyttet svare til omkring 650 millioner kroner årligt fra 2016.

Før handelen blev endeligt underskrevet, oprettede Goldman Sachs imidlertid et nyt selskab, New Energy Investment, som har adresse i Luxembourg, og som via de to underselskaber New Energy I og New Energy II lader pengene “strømme igennem” til en række selskaber og fonde på Cayman Islands og i den amerikanske stat Delaware, hvor skatteprocenten er 0. Herved vil de endelige investorer kunne modtage aktieudbyttet uden at betale skat.

Hvis der virkelig er tale om den form for “gennemstrømningsselskaber”, er Goldman Sachs’ selskabskonstruktion i strid med de danske skatteregler. Til gengæld er det ikke forbudt ifølge den nuværende EU-lovgivning, hvor det såkaldte moder-/datterselskabsdirektiv gør den form for transaktioner mulig. Netop nu arbejder EU, bl.a. med støtte fra den danske regering, dog på at få lukket den såkaldte “Luxembourg-finte”, og et ændringsforslag er for øjeblikket under behandling.

Skatte-ekspert: Det er politisk dumt
Ifølge rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet Christen Amby, der medvirker i dokumentaren, tyder alt på, at Goldman Sachs’ selskabskonstruktion er beregnet på at slippe uden om udbytteskatten. Men bevisbyrden er svær at løfte.

– Det er svært at bevise, om pengene går videre til skattely eller ej. Som EU-reglerne er nu, har Luxembourg ikke pligt til at oplyse, hvor slutdestinationen for pengene er, og man er nødt til at have mere håndfaste beviser end en snørklet selskabskonstruktion for at påvise, at der ikke bliver betalt skat, siger Christen Amby til tv2.dk.

Den danske stat har tidligere – gennem SKAT – tabt en lignende sag mod Goldman Sachs’ investering i rengøringsfirmaet ISS. Af samme grund arbejder skatteministeriet på at få ændret EU-reglerne og lægge pres på Luxembourg. Et udtryk for dobbeltmoral fra dansk side, mener Christen Amby.

– Man kan ikke på den ene side i skatteministeriet arbejde på at ændre reglerne, samtidig med at et andet ministerium (finansministeriet, red.) udnytter dem til sidste dato. Staten skal trods alt have en sammenhæng – med én regering og én stat  Sådan som jeg ser det, er det ikke ulovligt, men det er politisk dumt, konstaterer han.