Spiegelhauers website

Velkommen til Morten Spiegelhauers officielle hjemmeside.

Her kan du kontakte mig, følge mit arbejde på Operation X og finde oplysninger om foredrag. Du er også meget velkommen til at besøge Operation X’s facebook side, hvor du kan kontakte os og finde oplysninger om programmet. Hvis du har en konkret historie som du mener vi bør undersøge nærmere, så skriv en mail til x@tv2.dk. Du er også velkommen til at kontakte mig direkte.
God fornøjelse.

Nye programmer fra X-redaktionen

Jeg vil fremover, sammen med operation X redaktionen, også lave andre typer programmer end Operation X. Vi arbejder på flere spændende historier som vil komme på TV2 i løbet af efteråret. Og vi har også gang i nogle spændende programmer, som først vil blive sendt til næste år.

For at få mulighed for at lave andre typer tv-programmer har vi besluttet os for at lave færre Operation X programmer hvert år.

Et godt eksempel er historien om salg af Dong-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.
Her er et lille klip fra udsendelsen.
Du er meget velkommen til at give din kommentar til programmet.

Bag dramaet om DONG

Spiegelhauer frikendt

Efter at være dømt i Holstebro Byret, er Morten Spiegelhaer og redaktionschef på Operation X, Kasper Vilsmark blevet frikendt i Vestre Landsret. Der var ifølge landsretten ikke grundlag for at få Spiegelhauer dømt for at hoppe over hegnet til en minkfarm. Som det fremgik af Operation X udsendelsen “pels på vrangen” var de to journalister hoppet over hegnet, men de gjorde det for at dokumentere forholdene på de danske minkfarme. Landsretten vurderede at det var vigtigt at få belyst forholdene på de danske minkfarme og at den samfundsmæssige relevans var vigtigere end den relativt beskedne krænkelse, som ejeren af den påpgældende minkfarm havde været ud for.

pels på vrangen

“Operation X, pels på vrangen” og billederne af sårede og døde mink i bure hos en lang række danske minkavlere betød at en række regler er blevet ændret så kravene til danske minkavlere, blandt andet tilsyn og dyrlægebesøg, er blevet strammet op.

Operation X topper i brand analyse

Danskerne vurderer TV 2s undersøgende dokumentarprogram som et af landets allerstærkeste tv-brands.

Når danskerne bliver spurgt om deres mening om tv-programmer, er ”Operation X” en af topscorerne blandt alle de danske tv-programmer, der analyseres – både målt på styrke og vitalitet.

Diagrammet placerer en lang række TV 2-programmer i BAV-skemaet, hvor de mest vitale brands (i mange tilfælde er det nyere programmer) ligger højt i skemaet, og hvor de stærkeste brands ligger længst til højre. Programmerne er målt blandt de 18-59-årige, og "Operation X" er højt vurderet på både vitalitet og styrke i analysen.

Diagrammet placerer en lang række TV 2-programmer i BAV-skemaet, hvor de mest vitale brands (i mange tilfælde er det nyere programmer) ligger højt i skemaet, og hvor de stærkeste brands ligger længst til højre. Programmerne er målt blandt de 18-59-årige, og “Operation X” er højt vurderet på både vitalitet og styrke i analysen.

Det viser resultatet af den seneste Brand Asset Valuator-analyse (BAV), som gennemføres årligt af Bates Y&R samt MEC. Det er første gang, ”Operation X” vurderes i BAV, og programmet styrer direkte til tops på især karakteren ’særpræg’ og får ligeledes høje karakter på ’relevans’ og ’anseelse’.

TV 2s redaktør på dokumentarserien, Lasse Bjerre, er rigtigt godt tilfreds med BAV-resultatet.
”Operation X” har igennem snart ti år leveret det ene undersøgende og afslørende program efter det andet. Det er blevet til 75 programmer, og næste udgave – ”Luksusbiler og skattesnyd” – kan ses på TV 2 tirsdag 11. marts.

- ”Operation X” udmærker sig ved at kunne fortælle komplicerede historier på en forståelig og veloplagt måde – takket være en meget erfaren og kompetent redaktion med redaktionschef Kasper Vilsmark i spidsen og en vært i en klasse helt for sig selv. Morten Spiegelhauer mestrer både det faglige indhold og det personlige udtryk til fingerspidserne, siger Lasse Bjerre.

Hvad sker der?!?

…. arbejder i øjeblikket på et opfølgningsprogram.
Hvad skete der med….
DR. Nål som gav sine akupunktur-patienter hemmelige indsprøjtninger med binyrebarkhormon?
De ulovlige prisaftaler i store danske virksomheder som f.eks George Jensen?
En af danmarks største bolighajer som nu pludselig arbejder med nye projekter under et andet navn?
Vi ser tilbage og følger op på nogle af de afsløringer vi har bragt gennem de seneste år. Vi sender i næste måned – fortsættelse følger.

Til glæde og gavn

Hvad er der sket efter udsendelserne?

Sort arbejde og fusk med afgifter, der skulle have været betalt til Skat. Det er billedet der står tilbage, efter vi i to programmer er gået undercover i spillehals-branchen. Oven i købet er ledende medarbejdere i Danske Spils datterselskab Elite Gaming mere eller mindre bevidste om, hvad der foregår. Således er vi, under dække af selv at ville åbne en spillehal, blevet instrueret i hvordan man snyder for at skabe den størst mulige indtjening.

Foto: Peter Mühlhausen

Foto: Peter Mühlhausen

Med en markedsandel på 30%, er Danske Spil den største aktør på markedet for spillehaller med gevinstgivende spilleautomater. Med skjult kamera afslører Operation X, at den statsejede virksomheds spillehaller, ofte bemandes af udlændinge fra lande som Rumænien og Bangladesh, og lønnen er typisk 25 kr. i timen – sort. Operation X’s muldvarp kommer i kontakt med den chef i Danske Spils datterselskab, Elite Gaming, som står for en stor del af spillehallerne. Han fortæller, at han er helt bevidst om den sorte økonomi i spillehallerne, men han vælger at se gennem fingre med det, da det er branchens vilkår.

Spillehallerne kan selv råde over stor del af de penge, der ellers skal betales som afgift til staten. De kan nemlig vælge selv at uddele penge til almennyttige eller velgørende foreninger. Det betyder, at man giver spillehallerne råderet over mange hundrede millioner kroner om året, og det bliver udnyttet til omfattende svindel.

Sådan svindles der:

Vi har set mange eksempler på at der svindles ved at kræve en del af de penge man uddeler retur. Enten at man simpelthen kræver at foreningen f.eks betaler op til 80 procent af pengene tilbage. Det kan også være aftaler om, at man kræver, at foreningen køber arrangementer eller produkter i spillehallen eller af spillehalsbestyreren. Eller at man selv opretter en forening, og derefter udlodder pengene til sig selv.
Der er ingen kontrol med hvordan de 113 millioner kroner, der bliver udloddet på den måde hvert år, bliver brugt.

Efter udsendelerne er skatteministeren gået ind i sagen:
- En del af de foreninger har jo formentlig rigtig stor glæde af de penge, men vi skal sikre os, at de bliver givet til de rigtige foreninger. Og så siger Skat, at det er Danske Spil, der skal kontrollere og Danske Spil siger omvendt, at det er Skat, der skal kontrollere. Den der form for abekastning bryder jeg mig overhovedet ikke om. Derfor vil jeg nu sørge for, at der ikke er tvivl om, hvem der skal kontrollere det her, siger skatteminister Holger K. Nielsen (SF)

Efter udsendelserne som vi sendte den 27. og 28. november er det strømmet ind med henvendelser om emnet, som vi naturligvis vil følge op på hurtigst muligt. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive en kommentar her, hvis du har lyst.

Den perfekte forbrydelse

Nyt Operation X program

Hvis politiet ikke rører en finger og ikke gør noget ved de anmeldelser de modtager, har man fundet den perfekte forbrydelse. Så kan man ustraffet stjæle andres ejendele og leve fedt uden risiko for, at der kommer nogen og stiller en til ansvar, for det man har gjort. Sådan oplever mange netbutikker at situationen er i øjeblikket, for de anmelder gang på gang kriminelle forhold, uden at politiet reagerer. Sagen er, at det er ganske nemt at købe eller stjæle andre folks kreditkortoplysninger. På den måde kan man indkøbe dyre varer på for eksempel danske net butikker, men når tyveriet bliver opdaget, er det netbutikken, der kommer til at betale regningen.

Foto: Peter Mühlhausen/TV2

Foto: Peter Mühlhausen/TV2


Se dansk politi blive konfronteret med, hvad de indrømmer er “tyndt politiarbejde”, og se med når Operation X sporer de kriminelle bagmænd til Vilnius i Lithauen, torsdag den 17.10 klokken 20.00 på TV2.

Chat med Morten

Efter programmet “Operation X sort hjemmehjælp” vil det være muligt at chatte med mig og mine kolleger på Operation X. Du kan finde de nærmere oplysninger på TV2′s hjemmeside efter programmet.

Operation X sort hjemmehjælp. Tirsdag den 24. september kl 20.00 på TV2

Operation X sort hjemmehjælp. Tirsdag den 24. september kl 20.00 på TV2

Sort hjemmehjælp

Så er næste Operation X program på trapperne. Denne gang handler det om hjemmehjælp. Vi afslører hvordan visse firmaer overfakturerer og snyder kommunerne. Blandt andet ved at sende regninger for hjemmehjælp som ikke bliver leveret, og ved at udbetale sorte lønninger.

Vi er alle sammen med til at betale de ca. 14 milliarder kroner der hvert år bruges til hjælp til vores ældre og plejekrævende borgere. De sidste 10 år har brugerne selv kunne vælge, om hjælpen skal leveres af de kommunale hjemmehjælpere eller private firmaer. Så nu findes der ikke mindre end 488 private firmaer, som lever af at sælge hjemmehjælp til danskerne. Men det er ikke altid at varen de sælger er i orden.

Operation X: sort hjemmehjælp tirsdag den 24. september kl. 20.00

Seerprisen 2013

Tak til seerne

Så kan vi skrive “modtager af tv-festivalens seerpris” på CV’et. Ved en online-afstemning foretaget af Megafon fik programmerne Operation X og Du skal dø (DR1), lige mange stemmer og delte derfor prisen.

Operation X har tidligere modtaget flere priser og været nomineret til blandt andet Cavling prisen.
X- pris 2013

Anker afgørelse i minksagen

Dømt i Holstebro byret

I slutningen af maj blev redaktionschefen på Operation X og jeg selv idømt 10 dagbøder af 500 kroner hver, for at have hoppet over hegnet til en minkfarm i østjylland. Vi anker dommen, da vi mener at den samfundsmæssige interesse i den grad overstiger den formelle krænkelse af privatlivets fred. Samtidig er der en række højesteretsdomme der viser at journalister gerne må følge aktivister, når de begår formelle ulovligheder, hvis der er en væsentlig samfundsmæssig interesse forbundet med sagen. Jeg ser frem til at sagen kommer for landsretten i Viborg og forventer fortsat frifindelse i sagen.

“Operation X, pels på vrangen” og billederne af sårede og døde mink i bure hos en lang række danske minkavlere betød at en række regler er blevet ændret så kravene til danske minkavlere, blandt andet tilsyn og dyrlægebesøg, er blevet strammet op.